YOYOOYOY

Alone together; Burger...
04/11/2009 - 20:00

WUNDERGRUND PÅ JAZZHOUSE - Entré: Valgfrit mellem 10 og 100 kr...!


Til Wundergrund Festival har Yoyooyoy specialkomponeret en musikalsk oplevelse, hvor JazzHouse bliver bliver til et lydligt tivoli. Yoyooyoy er et musiker- og kunstnerkollektiv. De er også et pladeselskab, ophavsmænd til over 17 forskellige bands, festival og festarrangører og har en tendens til at lade deres kreative energi sprede sig ud over genrer og kunstneriske stilarter, hvor elementer fra minimalisme, jazz, østlig dronemusik, energisk noise og moderne rock indgår. 12 musikere og lyd-performere vil aftenen igennem spille alene og sammen på 8 forskellige scener, som er placeret rundt omkring på uortodokse steder i bygningen, blandt andet i garderoben, backstage-lokalet og på toilettet! Her vil du blandt andet kunne møde saxofonisterne Johs Lund og Anders Lauge Meldgaard samt guitarist Andreas Führer, slagtøjspiller Toke Tietze Mortensen og trompetist Kasper Tranberg... Alle scener og rum bliver forbundet med mikrofoner og monitors, så de enkelte grupper og solister kan høre hinanden, selvom de befinder sig i forskellige rum. Med musik i alle afkroge af spillestedet, vil publikum kunne bevæge sig rundt blandt de forskellige ”scener” og sammensætte deres eget mix af Yoyooyoy. Og så er entréen denne aften valgfri!


Line-up: Johs Lund (saxofon), Andreas Führer (guitar), Toke Tietze Mortensen (slagtøj), Anders Lauge Meldgaard (saxofon), Sune T. B. Nielsen (åndelig tilstedeværelse), Tobias Kirstein (åndelig tilstedeværelse), Claus Haxholm (omrejsende modfestival), Kristian Poulsen (guitar), Kasper Tranberg (trompet), Jens Balder (trombone),Maria Bertel (trombone), Anja Jacobsen (slagtøj), Toke Odin (slagtøj),  Per Hoier (elektronisk vicevært)


Præsenteres i samarbejde med JazzDanmark