Wundergrund er en årlig musikfest i København, som præsenterer cutting-edge musik i forunderlig frizone mellem ny klassisk, elektronisk og rytmisk musik. Forundring fryder - alt kan ske...
Nyheder
Fredag rykker Wundergrund-musikere også til Århus, hvor den står på en burlesk form for indie-cabaret-aften i Musikcafeen i Mejlgade. Det tyske musikfest-kollektiv BONAPARTE CIRKUS SHOW (D) spiller op til dans, og sammen med århusianske Bodebrixen lover Musikcafeen et festligt show med overraskende indslag. Aftenen slutter af med berliner-DJ'ing ved Marc Weiser... Bookingchef for Musikcafeen Keld Jørgensen udtaler om Musikcafeens Wundergrund-aften:
”Med Wundergrund har Musikcaféen været med til at stable en ny øst/vest-alliance på benene, som i fremtiden vil tilgodese de skæve, smalle og sjove musikevents i Danmark.”
Koncerten præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark